Beauty

Pigepakken unboxing November

***Åben for mere info og husk videoen kan ses i HD***

Pigepakken for November er ved at nå os alle sammen 😀

Her har i min unboxing af PP’en “November 2015”, som jeg har haft helt vildt brug for! For mig har det været i måned fyldt med hospitaler, læger og undersøgelser. Så jeg har glædet mig rigtig meget til at få afledt opmærksomheden lidt med et skud selvforkælelse blandet med lidt beauty! Herunder finder du alle produkter nævnt i videoen sammen med min lille note.  De fleste ting, der er nævnt i videoen kan selvfølgelig købes hos pigepakken.dk og femmeunique.dk som pigepakken har samarbejdet med i denne måned.

Tusind tak for jeres likes og søde kommentarer allerede det betyder sindsygt meget! Love you guys :*

Produkter i Pigepakken november 2015

Beauty:

Divaderme Fiber Wings Mascara II – Pigepakken har I denne måned samarbejdet med Femmeunique, så vi kunne få et lidt anderledes beauty produkt. Dette er en vippeforlængende mascara med argan-olie og argan-fibre inkorporeret så vipperne styrkes samtidig med at give os ekstra længde. Der findes mange forskellige mascaraer, vippeforlængende produkter og de laver også brow enchancers. Så hvis mascaraen virker som lovet, så har vi fået et fantastisk beautyprodukt i denne måned. Lige nu koster  produktet omkring 219kr.

Find produktet her: http://femmeunique.dk/produkt/fiber-wings-mascara/

Se sci fi videoen her 😉

Erayba – HydraKer total repair, Keratin hair botox prøve og KONKURRENCE! 😀 Husk at kigge i bunden af kortet, der er for det meste (hvis ikke altid) en konkurrence! Denne gang kan du vinde hele HydraKer Reperations-serien fra Erayba som jo burde være perfekt til vinter! Prøven vi har fået indeholder keratin og argan-olie. Begge 100% buzz-words i beautyverdenen. Keratin virker genopbyggende og argan-olie plejer, beskytter og giver håret en lækker glans. Jeg glæder mig til at prøve produktet og jeg håber det virker!

Udvalget af lækker te i denne pigepakke:

CLIPPER, English breakfast te 1 prøvepakke. English breakfast te en blanding af sort Assam og Ceylon te. Jeg forbinder teen med scones og Big ben. English breakfast te er selvfølgelig den mest populære te-blend i England og drikkes på alle tider af døgnet, populært med sukker og mælk. Det specielle ved Clipper-versionen er garantien om at der kun anvendes de bedste og reneste ingredienser og samarbejder udelukkende med producenter, hvis målsætning det er, konstant at forbedre leveforhold og arbejdsvilkår for deres ansatte samt disses familier. Udvalgte CLIPPER te’e kan købes i pigepakken.dk’s webshop og i de fleste helsekostforretninger. Priserne varierer meget ift. størrelse og mængde, men jeg vil sige fra 25-45 kr. er normalt.

Pukka, Gorgeous Earl grey te 1 prøvepakke. Jeg føler at dette er en te i forklædning. Navnet Earl grey forbindes med den te alle har i sit te-stash. MEN så læser man lige det med småt. Normalt er Earl grey en sort te med et svagt twist af appelsin som kommer fra den aromatiske bergamot-olie. Men Pukka har altså valgt at gå andre veje og har lavet hele 2 variationer af deres Earl grey version. Den ene Gorgeous Earl grey, som vi har fået fornøjelsen af at prøve, indeholder stadig bergamot, men også et twist af lavendel som giver teen i virkelig lækker duft i kombination med bergamoten. Den anden Lively Earl grey er indeholder ginseng og lakrids. Perfekt til den kræsne te-drikker, som vil have virkning og foretrækker teen ren. Jeg er personlig ret vild med de fleste Pukka te’e, som findes. Og jeg tror at disse kunne være et godt bud på en upgrade af dén Ear grey der står i skabet. Pukka Earl grey kan købes i de fleste større supermarkeder og helsekostforretninger. Normal pris er ca. 38 kr. og et klassisk tilbud er 3 for 100.

T Town Copenhagen – Black sentiment prøvepakke. Løs økologisk sort indisk te. Så kort kan det siges. T Town er et af de mange projekter, hvor Claus Meyer (you read right) har en finger med i spillet. Selvfølgelig i samarbejde med de rigtige folk, som måske i virkeligheden ved mere om te end liiige Claus Meyer. T Town er hoppet på bølgen af dåse te og sælges efter min opfattelse som regel kun i løs form, hvilket jo både kan være en fordel og ulempe. T Town te koster mellem 150 og 250 kr. og kan købes i diverse webshops og (selvfølgelig) magasin, hvor den faktisk er billigst. Som jo siger lidt om hvem de går efter som målgruppe.

Pigepakken forsøger at sælge flere af de te’e som kan findes i nutidige og fremtidige pigepakker! Så det er jo super nemt, hvis kærligheden falder over en te som ikke er nem at få fat i. Skriv til dem, hvis der er en te i har forelsket jer i, så finder den måske hurtigere vej til shoppen 😉

Nye snacks:

Renée Voltaire – Gojibær i chokolade, super tasty. Hvis det endelig skal være, så byder Renée Voltaire på en lidt mindre syndig udgave af slik. Kombinationen af Goji-bær og mørk chokolade gør at produktet er spækket med antioxidanter og flavonoider, som har dejligt mange health benefits. Bland dem evt. i din morgen müsli eller havregryn til et anderledes pift til din start på morgenen. Det skal i hvert fald prøves! Renée Voltaire kan købes i diverse helse shops og har faktisk et overraskende stort udvalg af alternative snacks. Se mere her: Renée Voltaire

RawSnacks – Blueberry Vanilla Snack Bar. Jeg elsker personligt disse snack bars, som et sundere alternativ til de normale chokoladebarer. Kaloriemæssigt er indholdet tit det samme. Men pga. indholdet af naturlige ingredienser og fibre, vil din krop takke dig en del mere for denne version. RawSnacks Kan købes hos diverse helseshops og hos Pigepakken Wee huuu 😀 dog ikke til en helt billig penge :/

Haribo Vampyrer. Disse behøver ingen introduktion. Jeg synes det er super sødt og hyggeligt, at vi får sådan en pose som finale på oktober, som jo lige har forladt os. “Snøft”

Konkurrence: Denne gang kan du vinde en gratis pigepakke + hele HydraKer Reperations-serien fra Erayba, som jo burde være perfekt til vinter! Del billedet af din pigepakke på Instagram og brug #pigepakken

Held og lykke 😀

Husk at i her på bloggen kan finde en guide til hvordan i finder vej igennem junglen af indlæg og bind, alle mine bedste tips og råd. Husk at i er velkomne til at skrive hvis der er et TMI-spørgsmål som i sidder med.

Se indlægget her: Junglen af trusseindlæg og bind. Min guide.

Hav det fantastisk!

Share:

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *