Beauty

Lookfantastic Beauty box N° 2 – Unboxing

AT LAST!lf box til blog pmSå kom min Lookfantastic beautybox endelig ind ad døren! Jeg er blevet spurgt mange gange i løbet af måneden af andre frustrerede beauty entusiaster, om jeg havde fået min box OG hvornår den kom. Super frustrerende.

Good things come to those who wait!

LF nov 2015 til blog pm

Produkter i denne måneds Look Fantastic beauty box!

Klik på understregede emner og bliv skudt direkte til hvor i finder produkterne 😀 så bliver det næsten ikke nemmere!

Ole Henriksen – Empower Foaming milk cleanser. De fleste af os kender Ole Henriksen. Den lille mand der tog til det store USA for at jagte “The American dream”. Ole Henriksen er hudspecialist og kosmetolog. Jeg har altid forbundet Ole’s produkter med spændende nye ingredienser og et enkelt funktionelt design. Denne “Empower foaming milk cleanser” virker som et rigtig godt bud på en cleanser, som passer til vinteren, der nu går os i møde. Den indeholder ingen udtørrende sulphater, bekæmper frie radikaler og skulle skånsomt fjerne dagens snavs og makeup. Jeg glæder mig virkelig til at prøve den! Vi fik en prøve på 30 ml. Produktet i full size er 190 ml. og koster lige nu 210 kr.

REN – Clean skincare. V-Cense – Youth Vitality day Cream. For mig er REN et mærke som jeg kun finder de her ekstra lækre butikker som Magasin og Greenskin. Så jeg føler det er lidt luksus at få prøvet mærket. REN – Clean skincare bryster sig blandt andet af, at lave “rene” produkter fri for blandt andet parabener, sulfater, syntetisk parfume, phalater og farvestoffer. Samtidigt med det, så donorer de minimum 2,5% af deres overskud til foreninger med fokus på miljøet OG er imod dyreforsøg.

Youth Vitality day cream er som navnet antyder en slags anti-aging dagcreme, som bekæmper fine linier og for tidlig aldring. Tit er det ikke for sent, at vende skuden selvom vi tror skaden er sket. Brug cremen om morgenen på et rent ansigt og hals for det bedste resultat. Halsen er tit et område som vi glemmer i vores beautyrutiner, men som det altid er en god idé at inkludere! Vi fik en prøve på 15 ml. Produktet i full size er 50 ml. og koster lige nu 294 kr.

Korres – Guava Guayaba showergel. Ved første øjekast virker denne showergel som én ud af 1000.  Korres er et græsk mærke og denne showergel skulle indeholde ingredienser som bekæmper de første aldringstegn og er blandt andet paraben fri. Kigger du bagpå flasken, så bemærk at SLS (Sodium Lauryl Sulphate) står som anden ingrediens på ingrediens listen. Dette plejer at være en sørgelig ingrediens, hvis du har tør hud. Dette kommer Korres udenom ved blandt andet at tilsætte hvede-protein og indtil videre ser det godt ud for showergel’en i reviews fra brugere (også for dem med sensitiv hud). Vi fik en prøve på 40 ml. Produktet i full size er 250ml. og koster 84 kr.

Kebelo Enriching Masque. Jeg har aldrig hørt om mærket Kebelo. masken er en hårmaske med både argan olie og vindruekerneolie. Specielt til tørt og stridt hår. Masken skulle være god for både hår OG hovedbund, som de fleste af os har en kamp med her til vinter. Jeg har før haft stor succes med Dove’s dry oil serie, så hvis denne har samme effekt, bare tilnærmelsesvis, så er jeg på! Dove’s dry oil serie kan købes i de fleste større supermarkeder til mellem 20-50 kr. stk. 🙂 Vi fik masken her i 30 ml. Full size er 100 ml. og koster 110 kr.

Bellápierre Cosmetics – Ruby lipstick. Som nævnt i videoen, så er Bellápierrre et af de mærker, som jeg forbinder med subscription boxes. Især deres lip & cheek stain. Den prøve, som vi har fået i boxen er en prøveversion. Du vil derfor ikke kunne finde denne præcise version online. På den danske website for lookfantastic hedder farven Ruby #E60C25 . I full size er læbestiften osse på 3,5 g, ligesom prøven, hvilket jo er virkeligt fedt. Bellápierre har sidste år (2014) vundet en pris med deres mineral læbestifter fra Natural health magazine’s beauty awards, hvilket jo er værd at nævne. Læbestiften føles til start næsten som en balm på læberne og farven er rød med en pink undertone, den tørrer let op og har en medium dækkeevne. Det er nødvendigt at preppe læberne først for det bedste resultat. Dette er en læbestift, hvor der skal touches op i løbet af dagen og jeg ville anbefale en lipliner, for at forlænge holdbarheden og skarpheden for et mere fuldendt look. Vær opmærksom på at stiften har en staining effekt og er altså svær at få 100% af. Full size og i normal indpakning koster mineral læbestiften 158 kr.

Bellápierre mineral lipstick text pm

Dr. Pawpaw – Tinted Ultimate Red balm. Som rosinen i pølse-enden kommer Dr. Pawpaw, som jeg havde meget sjov med i min video. I sin lille 10 ml’s limited edition jule-version. Den røde balm er farve både til læber og kinder. Og minder i konsistens på læberne, om en lidt tyndere Elisabeth Arden 8 hour cream lip protectant, som jeg også klart kan anbefale. Balmen er lidt fastere til start, men blødgøres hurtigt ved kontakt med fingre og læber. Den føles rigtig lækker på læberne, er super nem at blende ud på kinderne og du skal ikke bruge særlig meget før du får en fin tint. Den bliver rigtig interessant at afprøve her i vinterkulden. Full size er 25 ml. og koster 73 kr.

Hvis du synes det lyder interessant og ikke abonnerer endnu, så kan du læse mere om boxen og abonnere her: Lookfantastic beautybox

Se også mine første reaktioner på produkterne i unboxingen herunder!

Tusind tak fordi i læste eller så med, hav det fantastisk oooog vi ses 😉

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *