Life talks

Let’s be real: Nytårsforsæt for 2015 – Holdte jeg det?

Ja, det gjorde jeg! Mit nytårsforsæt for 2015 var, at 2015 skulle være et år, hvor jeg var gladere end i 2014. Et år, hvor alt vendte, negativitet og stress blev hverdags udfordringer for en glad person som mig. Læs evt. hvorfor i del 1. og 2. Af Storytime. Del 1. her og Del 2. her.

Jeg er af natur en person, der vælter ud af sengen om morgenen glad, ligemeget hvad. Det skal være “dårligt humør” udefra der påvirker mig. Sure, negative, ubehagelige eller utaknemmelige mennesker.

Måden jeg greb nytårsforsættet an på i første omgang var at lave et “Be happy jar”. I dette jar, lagde jeg sammenfoldede sedler med ting, der gjorde mig glad. Lidt naivt måske at tro, at jeg kunne opfylde mit nytårsfortsæt alene ved at bage en kage, lægge en ansigtmaske og se en god film. Men sedlerne var lavet ud fra at jeg var stresset og ikke følte der var tid nok. Til noget som helst.

Jeg vil igennem indlægget remse de ting op som jeg har lært i 2015. Omkring mig selv, hverdagsglæde og det at sige fra.

1. Step. At finde ud af hvad der gjorde mig glad. – Hold da op, hvor var det svært. Det lyder måske helt vildt, men jeg havde i såååå lang tid, taget mig SÅ meget at af andre, at jeg havde glemt mig selv. Jeg sad lige pludselig og vidste faktisk ikke, hvad jeg selv kunne li’ og hvad der gjorde mig glad. Det var faktisk meget skræmmende at finde ud af, hvor meget jeg havde ignoreret.

2. Step. At blive mere mindfull. Åååårh jeg hader det udtryk, men desværre var præcis hvad jeg gjorde. Fordi jeg ville starte en beautykanal op på youtube og finde mig selv i blogger-verdenen. Så var jeg jo tvunget til at lægge mærke til hvad JEG syntedes om ting og produkter. Duftede det egentlig godt, tørrede det mit hår/hud ud? Hvordan var konsistensen, ingredienserne og formuleringen? Sikke en øjenåbner. Efterhånden som jeg begyndte at lægge mere mærke til de gode produkter og ting der skete i min hverdag. Så blev jeg både gladere og følte mere og mere at jeg kunne dele noget som jeg selv var vild med.

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod i badet med den første shampoo, som jeg ville lave en review af og tænkte, jeg kan faktisk ikke engang li’ den her shampoo, hvorfor fanden køber jeg den?

3. Step. At få mit stress niveau ned. Det var meget klart for mig, at jeg kørte i et utroligt højt gear. Først skulle tidsslugerne identificeres og vurderes. Hvad skulle væk og hvad skulle blive?

4. Step. At tage pauser, på trods af mange opgaver. Tit kan vi blive revet med af strømmen af dårlig samvittighed, fordi vi stiller alt for høje og urealistiske krav til os selv. Eller at andre gør det, uden at overveje hvad vi kan holde til. Jeg var så stresset, at jeg virkelig følte at mine pauser på jobbet var den vilde spild af tid. Jeg spiste tit ved min pc på mit kontor, så jeg kunne arbejde imens. Da jeg så endelig tog et skridt tilbage og kiggede på mine kollegaer, som jo fik noget nær samme løn som mig. Gå til deres helt normale kaffe og frokost-pauser, som jeg jo i princippet gav GRATIS væk. Så begyndte jeg at gå til de rigtige pauser, sammen mine kollegaer og hvad skete der ved det? Ingenting… Jeg havde selvfølgelig nået mere før i tiden, men hvem vidste det? Ingen. Kun mig selv. Ad, en følelse at sidde med bagefter. Når jeg havde gjort det i næsten 2½ år på daværende tidspunkt. Oveni det, så sad jeg til meget sent på jobbet efter kl. 20. Især op til deadlines og møder, for at være up to date og sikker på mit stof. Jeg havde sindsygt mange overarbejdstimer, men da tiden kom til at snakke løn, så fik jeg beskeden at vi jo havde flex-tid, så jeg kunne jo bare afspadsere. Ikke noget skulderklap for sene timer og perfekte rapporter. Ingenting. Så efter mit nytårsforsæt, så begyndte jeg at sige nej til opgaver og være meget firkantet med hvad jeg kunne nå. Så jeg var der i de timer jeg blev betalt for og kunne være sikker på, at kunne have et liv ved siden af.

5. Step. At skrue ned for krævende familiemedlemmer og venner. Det her var en hård én og virkelig, virkelig svær. I min quest med at få stressniveau ned, så blev der også kigget på familiemedlemmer og venner. Hvem gav energi og hvem tog energi? Det blev fx. lige pludselig klart for mig, at mange sagde “Kan du ikke hjælpe mig?” hvilket som regel betød “Gør det for mig”. Det havde bare ikke været klart for mig før. Det kunne være alt fra arrangementer til hverdags beslutninger.

Et bestemt familiemedlem, tog tit sig selv fuldstændig ud af at tage beslutninger. Det var meget nemmere at sige “Hvad synes du” eller “Hvad skal jeg gøre” (til mig). – Jeg brugte masser af tid på at løse problemerne og servere det på et sølvfad, hvorefter vedkommende gjorde det modsatte og blev i nogle tilfælde direkte fornærmet. Det komiske og fuldstændige åndsvage har så været, at vedkommende er kommet tilbage 10/10 gange og sagt “Du fik ret” irriteret både over sig selv og at jeg fik ret. Men hvad kan jeg bruge det til? Tiden er brugt og frustrationen over at de ikke vil lytte er blevet aktiveret.

Det jeg gjorde anderledes efter mit nytårsforsæt, var faktisk at bruge mine coach-evner i mit privat-liv og være mere ærlig end nogensinde før. Tit er det ren usikkerhed eller bekvemmelighed, der gør at nogle ikke vil eller har lyst til tage beslutninger selv. Det er nemmere at pege bagefter og sige “Du sagde” bla bla… God damn, I hate it! Når jeg bliver spurgt af disse typer nu, så siger jeg bare “Du er et voksent menneske og det er kun dig, der kan vurdere for dig”. Især hvis personen har vist en utilfredshed med svaret før og haft mere travlt med, at man var “imod dem” Jesus christ grow up, for helvede…

6. Step. Decluttering. Jeg hørte i løbet af året, meget tit om en bog der hed “The Life-Changing Magic of Tidying Up” af Marie Kondo. Bogen blev startskuddet mht. at rydde ud i vores hjem og komme af med de ting der faktisk bare optager plads. Hvilke steps og tanker jeg havde må i få i et andet indlæg 🙂 Kort sagt så er vores hjem meget mere overskueligt, stressfrit og vi føler virkelig at vi elsker de ting, der er tilbage.


Jeg har været så åndsvagt glad for de beslutninger, som jeg har taget i løbet af året 2015. Der er selvfølgelig flere “steps” end hvad jeg har beskrevet her, men disse var de vigtigste. Dét faktum at jeg har fundet mere tid i min hverdag, har gjort at jeg har haft plads til at udvikle mig som blogger og DET gør mig glad. Jeg elsker at lave videoer og indlæg til jer, dét at se min kanal gro er virkelig fedt!

Tusind tak for året der gik. Jeg ønsker dig der læser med, alt held, lykke og glæde i 2016. Tak fordi du læste med og øverst kan du se videoen, der hører til indlægget her.

XOXO Lise

Video fra sidste år: Nytårsforsæt, challenges, inspiration og min støttende DIY gave. Virkelig sjovt at se, hvordan jeg har udviklet mig. Jeg kan næsten ikke genkende mig selv ha ha XD

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *