Beauty

Solcreme guide

La roche-posay PrettynormalDa jeg stod lidt uden for beautyverdenen, så havde jeg et helt andet forhold til solcreme. Tit synes jeg bare, at det var lidt forvirrende. SPF/Faktor, 15, 20, 30, 50+ hvad er forskellen? Hvad har jeg brug for? Men fordi jeg er et meget nysgerrigt anlagt menneske, så har jeg brug for at fastlægge for mit gamle jeg og jer, fuldstændigt, hvorfor det er så vigtigt, at bruge solcreme eller produkter med SPF.

De fleste ved, at solens stråler er skadelige, det er ikke for sjov at vi bliver forbrændt, hvis vi er for lang tid i solen. Solbadning er typisk blevet linket med især hudkræft, men for mig er min motivation for at bruge solcreme faktisk en helt anden. Nemlig tidlig aldring af huden. Det komiske er, at jeg er mere bekymret for at se gammel ud før tid end jeg tænker på at få hudkræft. Det sker sikkert for naboen “Host”. Men lige meget hvad, så er det altså et siiindsygt god idé at beskytte uden mod solens stråler. Det kan aldrig være en dårlig idé.

Fra naturens hånd er jeg blevet “velsignet” ha ha med masser af fregner. Fregner går hånd i hånd med lys hud og hud der sjældnet får en réel farve. Og jeg har altid været meget følsom over for sol. Jeg kan altid mærke det stikke på huden når solen står højt. Derfor har det altid været nødvendigt for mig at bruge solcreme, hvis jeg ville udenfor i høj sol.

Første tip! Holdbarhed – Inden du læser længere, vil jeg meget hurtigt give dig dette tip. Jo bedre du behandler din solcreme, jo længere holder den og jo mere effektiv er den. Dvs. ikke for meget varme, lys og ikke direkte håndtering er bedst. Vælg fx. en solcreme med pumpe med en uigennemsigtig beholder. Hvis din solcreme skiller, er misfarvet eller lugter så er det ud.

UVA og UVB? – Hvorfor er det så vigtigt at kunne typerne af UV stråler? Nogle typer solcremer beskytter faktisk kun mod UVB. Og så bliver det selvfølgelig en god idé at vide, hvordan man kan tjekke af, at der er en mere bredspektret beskyttelse. Det er nemlig dét det handler om.

UV står for Ultra Violet og er en bestemt type lys (stråling), som har en meget kort bølgelængde fra 10nm-380nm. De kan ikke ses med de blotte øje, men kan altså gøre en hel del skade. De helt korte bølgelængder fra 10-280nm, når som regel slet ikke jorden. Det er derfor kun UVA og UVB, der bekymrer os. Forskellen er selvfølgelig i bølgelængden. UVB er fra 280-320nm. UVA er fra 320-380nm. UVA kommer dybere ned end UVB.

UVA, de aldrende stråler – Bliver tit defineret ved UVA-stråling (huske-tip A for aldring). Du kan ikke mærke UVA-stråler, men de går dybt ned i huden og forstyrrer bl.a. både kollagenfibrene, som giver os fylde i huden og elastinfibrene, der giver huden sin spændstighed. Hvilket resulterer i hurtigt aldrene hud, fordi huden simpelthen bliver ødelagt. (Kaldes også foto-aldring). Det sker primært fordi UVA-stråler bl.a. skaber frie radikaler, som forstyrrer cellerne og er altså også spidskandidat når vi taler udvikling af hudkræft, fordi vi jo faktisk taler deciderede celle-mutationer. Desværre er der nogle funktioner af UVA-stråling, som giver den brune farve. Så du kan altså ikke blive brun uden at få denne type stråling. Sorry guys.

Se et vildt bevis på foto aldring hos en lastbilchauffør, som kun har fået sol i én side af ansigtet læs hele artiklen her.

UVB, de brunene stråler? – Jeg hørte et sjovt tip, der gik på at UVB-stråling gjorde os brune. Og at man altså kunne huske B for brun (eller brændt). UVB-stråling er den primære årsag til at vi bliver brune eller forbrændte, men vores hud skal altså også have UVA-stråling for at opnå den brune kulør.

UV index – Det daglige UV-index er et udtryk for hvor kraftige strålerne er. 3 eller derover så er det på med sol-cremen. Du kan hente en app. og læse mere her.

Hvad er SPF og solfaktor? – SPF og solfaktor er et udtryk for, hvor god en beskyttelse det pågældende produkt har. SPF betyder Sun Protection Factor og er et amerikansk udtryk. Solfaktor eller sun factor er et Europæisk udtryk. Som jeg ser blive udfaset. Faktisk så ser jeg mange hjemmesider, der blander dem sammen, hvilket er ret irriterende. SPF er som regel en betegnelse for beskyttelse mod UVB-stråling. Hvis du bruger fx. SPF 15 så kan du umiddelbart opholde dig 15 gange så lang tid i solen, som du ville kunne have gjort uden. Det er idag et lovkrav, når beskyttelsen er bredspektret og altså både UVA og UVB, at beskyttelsen skal være minimum 1/3 .Normalt siger man at SPF er ca. dobbelt så højt som den “normale” solfaktor. Dvs. at SPF 50 ca. vil svare til den gammeldags solfaktor 25. Det skal så siges, at mange produkter glemmer at skrive hhv. solfaktor eller SPF. Hvilket jo er rimelig essentielt.

Hvad skal du bruge? – De primære årsager til at folk vil bruge så lille en faktor som muligt er som regel pga. to ting. Brugervenlighed og økonomi. Jo lavere SPF, jo nemmere er den at smøre ud og jo mere “usynlig” er den også. Mht. økonomien, så er en høj SPF som regel noget dyrere.

Man siger, at man normalt i danmark kan komme afsted med at bruge SPF 15. Ved SPF 15 så stoppes ca. 93,3% af UV-strålingen. Hvilket jo er virkelig meget. 30=96,7%, 50=98%. Det er altså dyre procenter man betaler for. Mange mener at så længe du bruger solcremen rigtigt, så er det nok at bruge en lavere faktor oftere. Hvis man har lys hud som jeg. Ville jeg sige at man så vidt muligt skulle holde sig ude af solen og bruge mellem end faktor 25-50. Jo lysere hud jo højere faktor, jo mørkere jo lavere.

Hvis du vil se mere om sol-beskyttelse, så kan du kigge forbi kræftens bekæmpelse initiativ Skru ned for solen her.

Fysisk og kemisk solfilter? – Kort sagt så lægger fysiske solfiltre sig mere ovenpå huden og kemiske trænger mere ind i huden. De fysiske solfiltre bliver ikke nedbrudt ligeså hurtigt som de kemiske, når du kommer ud i solen.

Tip! – Hvis der står Fotostabile filtre på beholderen, så betyder det at produktet ikke bliver nedbrudt af lys. 😉

Fysisk solfilter – Avobenzone, Zinc oxide  og Titanium oxide blokerer specifikt UVA stråler, men giver også den her hvide film, så det kan man altså ikke sådan heeelt undgå, hvis man bruger et fysisk filter. Efter min mening. Diverse producenter har dog prøvet at mindske det. I dag kan man få solcremer, hvor du fx. vil se titanium oxide (nano). De som har dette, vil typisk være nemmere at smøre ud, fedte mindre og ikke se ligeså hvide ud på huden, fordi partiklerne er mindre. Nano-teknologi for the win. Det er dog diskuteret om nano-versionen er godt for kroppen, men det er ikke noget jeg skal gøre mig klog på.

Læs hele artiklen her: Wall Street Journal – Chemical vs. Physical: Which Type of Sunscreen Is Best?

Hvornår skal du købe vandfast? – Det kan være en fordel at købe en vandfast solcreme, hvis du sveder meget eller selvfølgelig hvis du skal bade. Her skal man bare stadig huske at smøre sig jævnligt ind.

Hvad skal du købe og hvad køber jeg? – Der er rigtig mange forskellige solcremer derude. Alle burde være lige gode mht. effektivitet med SPF. Dét du betaler for i en dyrere solcremer. Kan fx. være økologi, nyeste teknologi, brugervenlighed, holdbarhed, allergivenlighed, miljøvenlighed, fairtrade, til sensitiv hud, uren hud osv.

De tre nedenstående mærker er det jeg selv køber og har, til mig og min familie. Jeg gør det, at jeg tager en solcreme på hjemmefra med høj SPF og tager en mindre sol-spray eller alternativt en mindre solcreme med pumpe med lavere SPF med på farten. På den måde bliver min dyre solcreme ikke skadet af varmen og jeg har en nem, hurtigt måde at få solcreme på, når jeg er ude.

Uren hud – Mærket La Roche-Posay. Bliver anbefalet igen og igen til uren og sensitiv hud. Paraben, parfumefrit og indeholder La Roche-Posay kildevand. Jeg har både til voksne og baby.

Allergivenlighed – Clinique er et ekstremt populært mærke i kategorien. Parfumefrit og 100% allergivenligt. Jeg er virkelig glad for Cliniques dagcreme superdefense SPF 20, til dage hvor jeg ikke er så meget ude, men hvor solen skinner.

Økologi – Rigtig mange mødre er bekymrede over mængden af potentielt skadelig kemi og går efter de mere naturlige produkter. Green people har en hel linje af sun-care serie både til børn og voksne, som virkelig er et kig værd. Min mand har virkelig sensitiv hud og er meget “mande-kræsen” med sin sol-creme. Han er helt vild med solcremen fra Green People SPF 30. Se mere om Green People og deres solpleje og sun-care serie her.

Jeg håber virkelig at i kunne bruge indlægget. Tusind tak fordi at i læste med, hav en fantastisk sommer og vi ses 🙂

 

 

1 Comment

  1. Anti aging – Mine gratis favoritter! – PrettyNormal

    […] hudens kollagen og elastinfibre, som giver fylde og spændstighed. Læs evt. mere i indlægget her. Jeg kan tydelig se på min hud, hvis jeg har fået for meget sol. Ikke på farven, men på måden […]

    25 . 09 . 2016

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *