Life talks

Captain Obvious – The dream slayer

Captain Obvious, er det dig?

Captain Obvious er et udtryk for de mennesker, som finder det virkelig vigtigt at fremhæve de ting, som er så tydeligt at det gør helt ondt. Det kan for eksempel være en scene, hvor man har bestemt sig for en cheatday og Captain Obvious stater at man spiser noget usundt. Eller at man står med en punkteret cykel og Captain Obvious kommer og siger “Du er punkteret” i mens man selv står og kigger på dækket. Det er tidspunktet, hvor man tager sig til hovedet, siger “Tak, Captain Obvious…” og smiler. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, når jeg møder typen.

For mig er der tre typer af disse Kaptajner, den lidt negative, den der bare ikke tænker og den der bare vil have en samtale op og køre.

Det her indlæg handler lidt om den lidt negative. Ikke negativ, fordi det nødvendigvis er intentionen, men fordi det er hvad modtageren får ud af det. Tit så tror jeg, at det er virkelig svært at spotte, hvis det er én selv. Jeg har nogen gange skulle fange mig selv i akten. Det er virkelig tidspunkter, hvor jeg har lyst til at bide tungen af mig selv.

Men hvornår kommenterer vi det tydelige og hvorfor? Jeg synes det er virkelig vigtigt at huske, at der er en afsender og en modtager. Især når vi taler mennesker. Så er det ikke altid, faktisk nogle gange sjældent, at modtageren faktisk modtager hvad der er afsendt… “Capiche?”. Og hvorfor så det, jamen til at starte med så har vi ikke alle sammen, levet det samme liv og derfor betyder en bestemt ytring ikke nødvendigvis det samme for alle. Et eksempel fra hverdagen er drømme. Nogle gange er det bare fedt, at sidde i kaffestuen og drømme sig væk til en uudforsket øde ø i Vietnam. Men ind stryger Captain Obvious, der “heldigvis” lige informerer om manglen på uudforskede øde øer. Med nogle få kommentarer, så sidder man istedet med en fesen version af drømmen, fordi man jo egentlig godt er klar over, at der højst sandsynlig ikke er flere af disse (i drømmen) fantastiske uudforskede øde øer.

Men hvorfor? Hvorfor er vi nogle gange, så hurtige til at punktere hinandens drømme? Hvorfor er det så vigtigt, at fortælle den potentielt nye Columbus at der ikke er flere uudforskede øde øer? Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt Jantelov, uha pas på med alt det drømmeri, det er aaaalt for svært, hårdt eller umuligt.

Jeg synes virkelig at drømme skal dyrkes noget mere. Det svære, hårde og umulige. Jeg synes alt for sjældent Captain possibility træder ind og spæder kaffen med troen på mer.

Tusind tak fordi i læser med, det betyder virkelig alverden. Jeg håber virkelig at i tror på jer selv og lukker ørerne, når disse dream slayers kommer forbi. Man kan hvad man vil. Omend en version af drømmen. Måske er drømmen ikke en øde ø, men en dyb underjordisk hule med et spacy økosystem (totalt wannabe biolog-drøm ha ha).

Hav det fantastisk til vi ses igen 🙂

 

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *