Life talks

Hvornår bliver det hverdag? – Uddannelser, der svigter og lorte RUC

never-again-blackboard-pmKender i det. Perioden, hvor man er mellem jobs eller uddannelse og hvor man hele tiden siger til sig selv “Lige om lidt starter den ægte hverdag. Det her er kun en overgang”?

Vi har i virkelig lang tid været inde i sådan en laaaaang periode, hvor vi har sagt sådan til os selv. Ventet og ventet på, at min mand skulle færdiggøre sin uddannelse og blive færdig. Så vi kunne starte den “ægte hverdag”. Den hverdag, der ville blive mere forudsigelig. Der er noget helt unikt frustrerende både ved at være studerende og/eller være samlever til én. For mit vedkommende har det været, at kunne se på hvordan studerende bliver behandlet i mange sammenhænge især på RUC (JA, DET MENER JEG!). Der er selvfølgelig også dele af RUC, der er helt ok, men lige den del og kombis min mand har været igennem er helt til grin… Nu hvor han er færdig, så føler jeg endelig, at jeg kan få det ud.

2 års frustrationer og vrede over manglen på vilje og sammenarbejdsevner mellem fakulteter, der er helt til grin. Manglen på mennesker som sætter ind i regler og studieordninger, nok til at kunne vejlede sine egne studerende, det burde da for fanden ikke være for meget forlangt. Vi er da alle sammen interesserede i at de studerende skal igennem systemet, så hvorfor fanden virker det som en militær forhindrings bane, der skal gennemføres med hænderne bundet på ryggen og bind for øjnene? YOU TELL ME!

Jeg hader virkelig dem, der skyder al skyld på systemet og ikke tager ansvar selv – Note that. Jeg synes generelt vi har et rigtig godt uddannelses system i Danmark. Der på sin vis er GRATIS. Noget som vi jo betaler over skatten her i DK. Jeg synes det er fantastisk, at vi får støtte til at leve under uddannelsen (SU). Og nej det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal kunne leve af ren SU, men jeg synes det er fedt at vi får så meget som vi jo gør.

Da min mand startede på RUC hev han nogle virkelig gode karakterer hjem. Han er nok lidt en stræber ha ha. Vi har begge haft den indstilling, at man lige så godt kan gøre sit bedste, når det jo ikke kan gøres om og så må der jo komme de karakterer der kommer. Så behøver man ikke at se tilbage og fortryde noget. I den første del af uddannelsen gik det helt fantastisk, selvfølgelig var der nogle enkelte fag, hvor jeg ville sige at underviserne havde en lidt speciel tilgang til deres undervisning, men lad nu det ligge. Da min mand skulle igang med sin kandidat, startede problemerne… hold da k***, hvor havde jeg lyst til at kvæle en vejleder eller to. Til at starte med, så havde vi meget i tankerne at uddannelsen skulle være så bred som mulig, så han kunne få et job bagefter. Derfor tog min mand også nogle ekstra kurser, som åbnede døren for at kunne blive gymnasielærer efter kandidaten. Som en slags backup. Og her starter det sjove. Min mand læste socialvidenskab og historie. Og da han skulle til at give info omkring sin kandidat. Fik han af vide, at man nu havde nye regler (har vi nogensinde hørt den før…) så med mindre, at han lavede et integreret speciale så ville han ikke kunne undervise i begge fag. Derfor meldte han sig selvfølgelig til ekstra kurser, som gav adgang og meldte at han skulle lave det her integrerede speciale… Da specialet så skulle skrives fik han tildelt én vejleder fra hvert fakultet. Igennem hele første forløb, kunne han ikke få et møde op og stå med vejlederne, den ene svarede ikke engang på de mails som blev sendt. Til sidst blev han nødt til at udsætte afleveringen, fordi der simpelthen var for mange løse ender. Det ene fakultet ville efter studieordningen have A og det andet B, så det var ingen hjælp. Samtidig med at reglerne for integreret speciale, på daværende tidspunkt (yep, de er blevet lavet om igen) sagde at alle krav fra de to fakulteter skulle være opfyldt… For helvede, hvor må det have været frustrerende at have siddet i. Det var i hvert fald sindsygt frustrerende for mig. Det gik sådan, at det blev forlænget en gang nummer 2. I midten af andet forsøg, finder min mand ud af, at de to fakulteter ligger lidt i krig med hinanden og at hans vejlederne ikke kan lide hinanden.. OH LORD… Historien fortsætter i det uendelige. Mails, der bliver besvaret en måned efter afsending og vejledere, der nægter at mødes etc. etc. Historien er endt med, at min mand har været trukket igennem næsten 2 år på den måde og jeg har været trukket med.

Jeg har haft fast job og været færdig med min uddannelse som laborant i 4 år, imens min mand har gjort sin kandidat færdig. Det har virkelig været en periode med op og nedture. Især økonomisk. Det er lidt svært at snakke med bank om fx lån til hus eller bil, når man ikke kan fortælle hvornår modparten får en egentlig løn. Så stopper drømmen ligesom dér. IT SUCKED! Her i slutningen stoppede muligheden for SU, fordi der ikke var flere klip. Jules kom osv. osv. Det har været meget udfordrende, at finde vej ud af det hele.

MEN, nu er han færdig juhuuuu 😀 Det er bare mega dejligt. Tillykke til ham og et endeligt farvel til det danske uddannelsessystem for vores vedkommende.

Når folk spørger anbefaler vi altid ALT ANDET frem for RUC, så er det sagt!

Tusind tak, fordi du læste med og hvis du har en oplevelse som du gerne vil dele, så smid endelig en kommentar 🙂

Hav det fantastisk til vi ses igen. Kæmpe knus herfra ♥♥♥

Share:

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *