Beauty

Celesti intro og unboxing

celesti-intro-og-unboxing

Hej alle sammen, jeg har i den sidste tid været lidt stille mht. unboxings. Grunden til at starte med var, at jeg havde fået min søn. Babyer stikker unægteligt en kæp i hjulet især mht. filmning. Jeg har undersøgt de forskellige boxe på markedet og har nu genoptaget et abonnement. “YAY!” Valget er faldet på det helt nye Celesti abonnement. Du kan abonnere her. (ikke affiliate link). Det her indlæg er både introduktion af Celesti som beauty abonnement og unboxing af Ultra violet

Hvad er et Celesti abonnement?

Celesti er indtil videre præcis dén slags beauty abonnement, som jeg har ledt efter. De lover 5 produkter + en makeup taske hver måned til 159 DKr. Incl. Fragt. Nogle produkter vil være deluxe prøver og nogle full size. Celesti arbejder sammen med de helt store brands i beauty-verdenen. M ·A · C, Urban Decay, Becca, Clinique, Too Faced, Kat Von D, Smashbox, Laura Mercier, Lancome, Stila, Eyeco London, RMS Beauty, Estée Lauder og sikkert mange flere. Jeg synes også,  at jeg har spottet nogle Real Rechniques produkter, så det stopper ikke der. Når man skriver abonnement hos Celesti, så skal man deltage i en beauty quiz, som de selv kalder det. For hvert spørgsmål former din fremtidige beauty bag sig. Er du til glam, klassisk, casual eller noget helt fjerde. Så skal de nok spore sig ind på det. Det var i hvert mit indtryk, da jeg sad med quizzen. Men det betyder altså også at jeg ikke nødvendigvis får det samme som dig 🙂

Herunder finder du indhold, priser og min hurtige kommentar til produkterne.

Det fik jeg i min Celesti bag – Ultra Violet

primer potion - Celesti intro og unboxingUrban Decay – Eyeshadow primer potion 5 ml (Deluxe prøve) værdi 95 DKr.

Fantastisk start for Celesti at have en nærmest cult favorit med i deres første Celesti bag. Jeg kan personligt rigtig godt lide den her øjenskygge primer.

Lipland everlasting swatch - Celesti intro og unboxingLipland – Matte lip crayon i farven Everlasting (Full size) Lipland kan ikke umiddelbart købes i DK. Men værdien skulle ca. være 120 kr.

Jeg har personligt aldrig hørt om mærket Lipland før, men det er jo det vi har beauty subscriptions til ikke? 😉 Jeg ELSKER designet af den her lip crayon. Guldfarvet nærmest patronlignende indpakning. Med en twist up funktion. Det elsker jeg.

nyx black bean - Celesti intro og unboxingNYX – Jumbo eye pencil i farven Black Bean no. 601. (Full size) værdi 50 DKr.

NYX er kendt for deres Jumbo eye pencils. Deres ekstreme farver som fx. black bean (sort) eller Milk (hvid) er fantastiske som baser i de ekstreme øjen looks og virkelig nemme at blende ud. Begge fungerer bedst, hvis de sættes med øjenskygge.

bbrowbar indian chocolate - Celesti intro og unboxingBbrõwbar – Brow definer i farven Indian chocolate. (Full size)

Jeg kender ikke Bbrõwbar, men jeg kan godt lide den her brow definer på grund af dens hårdhed. Den er virkelig god til, at lave virkelig tynde strøg. Perfekt til naturlige bryn, hvilket jeg rigtig god kan lide.

joico ultra dry spray - Celesti intro og unboxingJoico Joimist firm Ultra dry spray 50 ml. Deluxe prøve.

Full size er 350 ml. og koster mellem 89-159 DKr. Hvor er det dejligt at få lidt til håret også. Denne hårspray skulle være rigtig god til det fugtige vejr vi går i møde. Fordi den forhindrer at håret tager i mod fugt. Virkeligt lækkert “Goodbye, fly aways!

Celesti bag ultra violet - Celesti intro og unboxingCelesti bag. Violet/hvid makeup taske i et geometrisk design med “guld”-farvet lynlås. Jeg synes faktisk den er mega sød og rigtig fin taget i betragtning, at jeg også har fået de andre virkelig lækre produkter. Og så passer den jo rigtig godt i månedens tema Ultra violet.

Det var alt for denne gang. Jeg glæder mig allerede til min næste Celesti bag. Jeg har før prøvet goodiebox og lookfantastics beauty abonnementer. Jeg ledte efter et abonnement med mere lækker makeup og det har jeg fundet indtil videre. For mig så var den alle pengene værd.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk at dele indlægget, hvis du kender nogen der også har ledt efter et nyt beauty abonnement. Så kan de måske komme nærmere, hvad de har lyst til at kaste sig ud i.

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra ♥♥♥

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *