Browsing Category

Life

mommy-has-left-the-building

Hej alle sammen,

Tusind tak for jeres kommentarer på sidste indlæg ♥♥♥ Det var virkelig rart at komme ud og fortælle jer præcis hvad der sker. Jeres støtte betyder alverden, tusind tak! Hvis jeg kunne give jer alle en krammer IRL så ville jeg gøre det!!! XOXO herfra 🙂 I må undskylde de manglende billeder i indlægget, men jeg kom afsted uden mit kamera. Heldigvis fik jeg hjælp udefra (tak Barbara fra Bakaos.dk). Nå, men vi havde altså liiige en lille krise inden jeg skulle afsted. Min søn og jeg, har råhygget her i påsken og da han kunne se at jeg var på vej ud. Gjorde han alt for at jeg skulle blive. Aaaaw det lille mor-hjerte altså… Men ud kom jeg, jeg glemte bare mit kamera i farten 🙂

Mommy has left the building

Det er en meget svær tid for mig i øjeblikket, men som med alt anden modgang, så er det vigtigt for mig at flytte fokus. Derfor var jeg i går på besøg hos Dahl PR hos fantastisk søde Hanne, som er en inspiration i sig selv. Anledningen var en Bloggers by heart sammenkomst. Vi mødes alle sammen ca. hvert halve år. Bloggere som har noget at give og noget at sige. De er altid fantastisk selvskab. Jeg bliver i hvert fald ALTID virkelig inspireret af dem. 🙂 Hvis du er selvstændig blogger og bruger wordpress.org, så kig ind forbi og se om netværket er noget for dig. Se mere her: Bloggers by heart

Andreas fra Zyklus.dk
BAKAOS.dk
BAKAOS.dk

Aftenen bestod af introduktion af vores nye medsammensvoren Andreas fra Zyklus.dk, der sammen med vores alle sammens Katrine fra udelukkendelund.dk holder Bloggers by heart kørende og i konstant udvikling. At blive/være blogger er konstant arbejde og der er altid noget der kan gøres bedre og justeres. Derfor er det virkelig fedt at få Andreas med, som har mange års erfaring indenfor digitale medier og kan hjælpe os alle sammen til at blive endnu bedre og endnu stærkere som netværk.

BAKAOS.dk

Vi fik besøg fra BAKAOS. Barbara, som i kommer til at høre mere om senere her på siden. Barbara er startet som fuldtids kunstner og har nogle virkelig dejlige malerier og en indspirerende historie. Det er meget spændende og originalt for kunstnere at gå blogger vejen, med sin markedsføring. Så glæd jer til at høre mere om hendes historie her på siden. Se hendes website her: BAKAOS.DK

Jespers Torvekøkken

Som en del af eventet hos Dahl PR, kom søde, søde Lars fra Jespers torvekøkken og bød på tapas. Mundrette bidder af lækkerhed. Sliders med den hypede pulled pork, grillspyd af tomater og mozzarella, anretning med grillet tun og en lakseanretning, der have total rilette vibe. Maden bragte mig tilbage til sommer  på havnen i Rørvig. Vi fik også petit fours og meget mere. Alt smukt anrettet og pyntet med spiselige blomster. I LOVED IT! Så lækkert og en rigtig hyggelig måde at spise på. Jespers Torvekøkken laver mad til praktisk talt alle slags events, frokostordninger, sommerfester, bryllupper you name it. Og skal nu til at udvide deres køkken. Jespers Torvekøkken har vist sig, at være et rigtig godt bet. De har været åbne for ekstrem nytænkning og fuld fart fremad. Se deres facebookside her: Jespers torvekøkken ellers hjemmeside her: Torvekøkken.dk

 

Det var lidt fra min aften. Det var helt mærkelig at være ude blandt andre bloggere og mingle. Min søn havde selvfølgelig savnet mig helt vildt og drevet sin far til vanvid ha ha. Men nogle gange må jeg give lidt slip, så jeg kan få nogle andre input og lade lidt op.

 

Tusind tak til dig derude, fordi du læser med! Det betyder virkelig alverden for mig!

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra ♥♥♥

1 comment
Share:
skal-bloggen-paa-pause

I den sidste tid har jeg gået med tusind tanker. De mest gennemtrængene har været: “HVAD FANDEN GØR JEG!” og “NEJ NEJ NEJ”.

Her er hvorfor og lidt forhistorie, hvis i ikke følger min youtube kanal eller smuttede forbi min live-session på Instagram i mandags.

Well this happened

For noget tid siden, kom jeg på en såkaldt kræftpakke. Jeg gik egentlig til lægen med ondt i halsen og tryk i venstre øre, hvilket var meget mærkeligt. Det gjorde virkelig ondt og virkede ikke helt normalt. For at være helt ærlig så forventede jeg, at blive sendt på apoteket efter penicillin, men det var desværre ikke udfaldet. Til at starte med fik jeg af vide, at jeg havde en “tumor” på størrelse med en tommelfinger… i halsen… I modsatte side! Jeg kom på en såkaldt kræftpakke med det samme og var færdig med undersøgelser osv. efter bare 2 uger. No cancer woo hoo!!! Tumoren viste sig at være en ekstremt irriteret tungemandel som resultatet af lang tids sygdom. I processen havde jeg været igennem flere slags scanninger og fuld narkose, så de kunne tage biopsi(er) fra halsen og “tumoren”.

Nå, men hvad så? – Ca. en måned efter mine undersøgelser på Riget, blev jeg indkaldt igen. Jeg troede bare det var et rutine tjeck, men desværre havde de fundet “noget” på min MR-scanning. En ny tumor… i mit hoved… i venstre side. “Jesus…  will it ever end”.

Tumoren er højst sandsynligt en fedt knude. Den går fra bunden af venstre øre og den har brudt ud af øret, ind mod hjernen. Så den ligger altså ind mod hjernen. Buuuuh… siger jeg bare. Det er ikke muligt at tage en biopsi eller bare fjerne knuden pga. placeringen.

Der er to scenarier som kan udspille sig

  1. Knuden vokser ikke og alt er godt
  2. Knuden vokser og alt er ret øv

Hvis knuden vokser, så vil jeg kunne mærke det på balancen og min hørelse. Med tiden vil jeg miste hørelsen helt og få problemer med balancen permanent. Den skal fjernes pga. placeringen, fordi den så vil vokse ind mod hjernen. Det sure er så, at jeg vil blive døv på øret og der vil være en stor risiko for at skade balancenerven permanent.

Sådan er det nu

Lige efter jeg fik nyheden, så tænkte jeg bare: “Heldigvis dør jeg ikke af det!”. Og levede egentlig bare videre i mit liv, som det nu engang var. I løbet af nogle uger, fik jeg flere og flere problemer. I starten havde jeg svært ved, at identificere præcis hvad det var som var off, men noget var ikke som det skulle være. Jeg endte med at få gradvist problemer med balancen, ubehageligt tryk i øret, svimmelhed, kvalme, træthed, hovedpiner og problemer med at koncentrere mig. Mit største problem har været, at jeg ikke har kunnet sidde ved en computer i længere tid. Jeg arbejder meget ved computer på jobbet og lavede jo før en masse arbejde på blog og youtube, når poden var lagt i seng. Desværre så er mit søvnbehov også steget. Så det er ikke mange fri-timer, jeg har haft at gøre godt med. Det har selvfølgelig betydet, at min blog og youtube har måtte gå lidt standby. Mit hverdagsjob kommer jo sjovt nok før mit arbejde her. Selvom jeg ville ønske det var omvendt.

Min slutnote bliver så: Jeg havde Bells Parese i venstre side, gik til lægen med problemer i venstre side og nu sidder der en knude i venstre side.

What to dooooo? – skal bloggen på pause???

8 comments
Share:
sikre-vej-tilbage-fra-stress

Jeg har blogget i nogle år efterhånden og jeg har i bloggens og min youtube kanals levetid, ikke været så stille som jeg har været den sidste uge.

Sååå hvad er der sket og alt det der 🙂

 

Tjoo livet sker lige nu, for mig. Der er tusind ting jeg gerne vil dele med jer, men ikke nok tid i min hverdag til, at jeg kan få det ud på bloggen. I starten frustrede det mig, men nu har jeg sluttet fred med det. Dog vil jeg stadig gerne give jer en chance for at følge med i mit helt almindelige, dødelige liv. Lige nu laver jeg en U-vending i mit liv. Så må vi se hvor vi ender.

 

Erkendelsen og mit faresignal – DING DING DING!

Jeg må desværre fortælle, at jeg har været nede af den her vej før og for en uge siden erkendte jeg, at mit liv måtte have lidt benzin. Jeg var løbet tør for længe siden og pludselig ramte jeg et KÆMPE fare signal for mig selv. Jeg sad en aften. Min mand var gået i seng og jeg sad stadig ved PC’en og kæmpede for at få et juleindlæg ud. Det blev rigtig sent og så gik det op for mig, hvad jeg sad og gjorde. Jeg “skabte” tid, hvor der ingen tid var. Tog tid fra den sparsomme søvn og lagde tiden i bloggen og tusind andre ting. OMG WHY! Desværre har jeg gjort det rigtig mange gange før. Som om jeg bare ikke har villet erkende at min liv nu er anderledes.

Næste dag var det som om min indre luft havde forladt min krop. Dét der normalt fyldte mig ud med energi, var der bare ikke længere. Jeg følte mig virkelig bare som en grå ugidelig masse, som bare ikke fungerede.

 

Such a bad mom

Poden kom i institution på trods af, at jeg faktisk havde ferie. Noget at jeg, før jeg fik børn synes var SÅ mærkeligt at folk kunne finde på. Han havde været hjemme syg i næsten to uger, var endeligt helt rask og var begyndt at rasere lejligheden igen. Det fede var, at han nærmest sprang ned til de andre børn, da han så dem i vuggestuen. Så heldigvis følte jeg mig ikke som verdens værste mor da jeg gik derfra.

 

Netflix and chill

Ugen gik og jeg skal være helt ærlig og fortælle hvad den blev brugt på. Nemlig på sofaen og i sengen. Første og anden dag sov jeg fra 9-14. Det var lidt sindsygt. Jeg var fuldstændig udmattet. De sidste 3 blev brugt i sofaen. Jeg fik set sidste sæson af BÅDE AHS, Vikings og Penny Dreadfull XD. Yeah, I’m crazy like that.

 

Min plan og progress

Jeg lavede i sidste uge en plan for, hvordan jeg ville komme tilbage. Jeg har først og fremmest clearet alle aftaler og forventninger til mig selv og KUN fokuseret på det der virkelig er vigtigt for, hvordan jeg har det.

Jeg har snakket frem og tilbage med podens far, om hvordan vi kunne gøre vores liv mere overskueligt og vigtigst af alt mere lykkeligt. Det her er hvad vi og jeg har gjort:

  • Jeg har lavet en simpel, startup “træningsplan” og startede i dag. MEGA rart, at komme i gang. Den er 100% fokuseret på at styrke bækken/ryg OG give mig smukke ben igen ha ha. Planen er for 10 dage og derefter vil jeg lave en ny plan. Jeg træner sammen med Girls på HBO, hvis jeg lige skulle snuppe den detalje med. Det er min gulerod 🙂
  • Jeg skal ligge i min seng kl. 23 senest 😛
  • Vi har lavet et skema over de mest almindelige hverdags pligter, som vi sjældent tager os ordentligt tid til.
  • Vi har lavet en ugentlig datenight og ja det er onsdag, ha ha. Det er faktisk rigtigt fedt med et ægte pusterum sammen i midten af ugen. Her skal vi se film, spille et spil, lave en bucket list, what ever sammen. Datenight starter når poden sover. Den skal altid ende i sengen NØGNE og så må der ske, hvad der er lyst til den dag, men kramning og en snak er der altid plads til 🙂

Det her er min go-to taktik til at komme ud af stress og de grå kløer på. Jeg håber at du følte dig inspireret på en eller anden måde. Tusind tak til dig derude, fordi du læser med! Det betyder virkelig alverden for mig, især lige nu. Jeres kommentarer og mails hjælper faktisk også rigtig meget. Det er rart at vide at i er der og at der faktisk er andre der har næsten ligesom mig. Og som du kan læse her, så er jeg heller ikke perfekt, men jeg vil heller ikke være perfekt. Jeg vil bare være glad.

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra fra hende den dødelige blogger♥♥♥

0 comment
Share:
min-chef-doede-idag

Hej alle sammen, det her bliver et af de mere kedelige indlæg. Jeg har bare brug for at skrive om det. Det her er jo også en del af mit liv. Op og nedture. Eller bare hændelser, som ryster ens hverdag af den ene eller anden årsag. Idag skete der noget helt… ja, jeg har faktisk problemer med at finde ord for hvad jeg føler lige nu.

Når de udødelige bliver dødelige

Jeg er i chok. Min chef døde i dag. 50 år gammel. Han havde været syg i flere måneder uden at lægerne kunne finde ud af hvad der var galt. Samtidig så tror jeg også at han så sig selv som udødelig. Han havde de mærkeligste symptomer, som ikke gav nogen mening. Symptomer, der kom og gik, men alligevel tog til i styrke. Som så mange mænd, så grinte han lidt af symptomerne. Måske for at tage toppen af bekymringerne? Hvem ved?

Det var først under min graviditet med Bells Parese og Akut kejsersnit. At det virkelig gik op for mig, at jeg kunne dø. Læs evt. indlæggende: Skal jeg dø nu?, Bells Parese og Fødslen. Og det var først med min mors blodprop, min fars hjerteproblemer og stedfars kræft, at det gik op for mig at vi(jeg) tit har set visse mennesker som udødelige.

Beskeden, min reaktion og tanker

Jeg sad og spiste min frokost alene, fordi mine forsøg ikke passede med frokosten de andre ville holde. En kollega kom op og afbrød min latter over Ellen Degeneres med en meget alvorlig og trist mine. Jeg blev helt forvirret og tog headsettet af. “Henrik er død” sagde han… Min første reaktion var bare “Det er løgn… nej, nej, nej”. I starten kunne jeg ikke reagere, sad bare, med en kvælende følelse og stirrede ud af vinduet. Min første tanke var: Jeg vil hjem. Hjem til min mand og min søn. Samtidig tænke jeg: Kan man det? Er det en forkert reaktion?

Det var MIN reaktion. Jeg tror at de fleste, der har haft meget død og sygdom inde på livet, begynder at fokusere på, hvad der stadig er. Jeg er en person, der tager ALT for meget hensyn normalt. Jeg arbejder virkelig på at lytte til mine egne behov. Og det kæmpede jeg med idag. Der blev hurtig kaldt til en slags samling. Alle fra afdelingen og nogle få gamle kollegaer dukkede op. I lang tid sad vi bare og stirrede. Nogle græd. Jeg græd. Det var svært at finde ord.

Det værste for mit vedkommende var faktisk, at jeg gerne ville have sagt tusind ting, men jeg holdt mig selv tilbage af ren frygt for hvilke reaktioner, der ville være. Uden at det skal lyde udleverende, så har jeg nogle kollegaer, som tit stiller sig på bagben, når andre ikke føler eller mener som lige præcis som dem. Og her havde jeg bare ikke brug for at skulle sidde og forsvare mig selv. Virkelig sørgeligt egentlig. Da samlingen blev brudt. Gik de forskellige grupper (med forskellige behov) hvert til sit. Da nogle stadig talte om forsøg og kunne grine af hvad ved jeg, så kunne jeg slet ikke overskue den kvælende følelse, som vores chefs død havde vakt.

Vi fik tilbuddet om at kunne tage hjem. Nogle var hurtige til at sige at de slet ikke kunne se pointen i at tage hjem. Hvad nu hvis man hørte mere. Jeg ville bare hjem. Jeg bliver meget påvirket af energien i et rum/miljø. Hvis det er sørgeligt eller negativt, så kan jeg slet ikke holde mig kørende.

Så jeg tog hjem. Hjem til min dødelige mand og søn, for at nyde hvert levende øjeblik med dem.

Er livet forbi, hvis du fejler på jobbet?

Inden jeg blev gravid gik jeg op i mit job med liv og sjæl. Jeg var nogle dage på jobbet fra 7-8 stykker om morgenen til 21-22 om aftenen. I hvert fald 2 dage om ugen. Jeg kom i weekender, skippede pauser “You name it” For jobbets skyld. Da jeg blev sygemeldt, kom mit arbejde i et andet lys og ANDEN række. Jeg begyndte pludselig at spørge mig selv hvorfor. Hvorfor havde jeg ladet arbejdet blive så vigtig en del af mit liv? Er hvad jeg skaber på arbejdet eneste målestok for om jeg har et succesfuldt liv “HELL NO!

En af to kommentarer jeg har hørt inden´for den sidste tid op til min chefs død, der virkelig har brændt sig ind i mine tanker. Den første kommentar var da en afdeling lukkede, 4 blev fyret og en kollega udbrød: “Deres liv er jo forbi!” For det første, så er dit liv forbi, når du dør. Selvom du mister drømme jobbet, så er der jo faktisk et liv udenfor. Min chefs liv, var hans job. Han kunne ikke slippe det, lige meget hvor syg han blev. Få timer inden hans død loggede han stadig på sin arbejds computer hjemmefra. For to dage siden VAR han i afdelingen og kæmpede sig rundt. “The show must go on, I guess

Den ensomme leder og den perfekte robot

I min barsel var der tusind ting jeg genopdagede ved mig selv. Jeg er et meget omsorgsfuldt, følsomt menneske og hvis jeg ikke får lov til at vise omsorg, så fungerer jeg ikke. Inden min barsel, var jeg så optaget af hvad man burde og ikke burde, at jeg havde mistet mig selv i processen mod at blive den perfekte medarbejder.

Min chef ansøgte om mit venskab på facebook under barslen, i lang tid tænkte jeg “Åååh nej, kan man det? Hvad vil de andre tænke?” Jeg kom så frem til konklusionen. Ville jeg have accepteret venskabet, hvis jeg havde mødt ham ude? Ja, det ville jeg! Så jeg endte med at acceptere venskabet. Jeg har bare et behov for at være ægte “ALL the way” og det her var et skridt på vejen for mig. Efter jeg accepterede tænkte jeg bare: “Hvor må det være ensomt at være leder”. Tænk at gå rundt blandt mennesker hver dag, der har det dårligt med at lukke dig ind? Hvilket fører mig hen til den anden kommentar. En sød kollega blev udpeget som ny afdelingsleder og kollegaerne sagde: “Han er en skide dårlig leder. Han vil jo være venner med alle!” Jeg har selv været køkkenleder og nej, du kan ikke være alles ven. Det er tit en meget ensom tjans. Især fordi der er et vist tabu omkring lige netop dét at være chefens ven.

Da jeg kom tilbage fra barsel, var det med et nyt mindset. Jeg ville være mig selv, all the way. OG arbejde på at bruge energi på de ting, som giver mig energi og værdi. Derfor må min chef nok have følt, at jeg var en noget blødere version, da jeg kom tilbage og andre har helt sikkert følt det omvendte.

Jeg skal ikke gøre mig til herre over, hvordan nogen som helst skal leve deres liv. Jeg kan kun dele mine tanker og erfaringer og så må i jo tage de budskaber med i vil. Men jeg må alligevel tilføje. Husk at leve dit liv lykkeligt. Hvis du ikke er glad hvor du er, så ønsker jeg inderligt at du finder en anden  vej.


Dette indlæg er skrevet til minde om min chef Henrik Lund, der trods alt formåede at holde fanen højt til det sidste.


Det var lige et indlæg der måtte ud. Tusind tak til dig derude, fordi du læser med! Det betyder virkelig alverden for mig! Pas på dig  selv og lev livet mens tid er.

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra ♥♥♥

0 comment
Share: